onsdag den 19. september 2012

Spinatlasagne

 



Ingredienser:

1 løg
1½-2 dåser hakkede tomater
1 gulerod
Spinat på frost (cirka 450 gram)
Lasagneplader
500 gram hytteost
Revet mozzarella


Fremgangsmåde:

Sæt spinaten til at tø op i en gryde.
Hak løgene og svits dem i en gryde med olivenolie el. lign. Tilsæt de hakkede tomater og den revne gulerod. Smag tomatsovsen til med de krydderier du ønsker. Jeg brugte bl.a. salt, peber, oregano, timian, basilikum og friskrevet muskatnød (tilsæt dog kun meget LIDT muskatnød, da det har en meget kraftig smag).
Hæld lidt af tomatsovsen i bunden af et lasagnefad. Læg et lag plader over. Hæld et lag tomatsovs hen over pladerne og derefter al spinaten. Endnu et lag plader lægges i fadet, og tomatsovs hældes over og derefter al hytteosten. Det sidste lag plader lægges i fadet, og lidt mere af tomatsovsen hældes over og til sidst afsluttes der med et godt lag mozarella.
Sæt lasagnen i ovnen i cirka 30 minutter ved 200 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar