mandag den 11. april 2016

Grove hvedeboller med gulerod og solsikkekerner





Ingredienser (til 15 boller):
25 gram gær
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 dl A38
1 spsk olivenolie
100 gram hvedekerner (koges møre i 1 ½ dl vand)
4 små gulerødder (rives)
1 dl havregryn
2 dl grahamsmel
½ dl hvedeklid
2 dl solsikkekerner (heraf ½ dl til drys)
Hvedemel (ca 500-600 gram)


Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i det lunkne vand og tilsæt salt. Rør A38, olivenolie i og de let afkølede hvedekerner i dejen. Tilsæt revne gulerødder, havregryn, grahamsmel, hvedeklid og solsikkekernerne og rør godt så alle ingredienser er blandet. Tilsæt nu hvedemelet lidt ad gangen, og fortsæt indtil konsistensen er til at ælte, men stadig let klistret. Ælt dejen igennem.
Lad dejen hæve i skålen med et vistestykke over i mindst ½ time.
Form 15 boller og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir. Pensl bollerne med vand og drys med solsikkekerner inden de bliver sat til at hæve. Læg vistestykke over bollerne, og lad dem hæve 1 times tid.
Bollerne bages ved 200 grader i cirka 20 minutter til de lyder hule når man banker dem i bunden.

lørdag den 12. marts 2016

M&M's cookies med sprød kant og blød midte




 

Ingredienser (til 25 stk):

160 gram smør (stuetemperatur)
100 gram sukker
100 gram brun farin
1 stort æg eller 2 små æg
Kornene fra 1 vanillestang (blandet med 1 tsk. sukker)
2 tsk. majsmel/majsstivelse
1 tsk. natron
250 gram hvedemel
200 gram M&M's (+ evt. 40 gram til at pynte med)


Fremgangsmåde:

Bland smør, sukker, brun farin, æg og vanille i en røremaskine på middel hastighed i 5 minutter. Bland majsmel, natron og hvedemel sammen, og tilsæt det i røremaskinen, der kun lige kort skal røre dejen sammen. Rør M&M's i med en ske.
Form 25 små cookies, der trykkes let flade, og placeres på en tallerken eller et fad, der kan komme i køleskabet. De kan evt. nemmere formes med en varm teske (varmet under varmt vand). Tilføj evt. et par ekstra M&M's til pynt på hver cookie. Tildæk med film og lad kagerne stå på køl natten over.
Kagerne kommes direkte fra køleskabet på en bageplade med bagepapir,  og bages ved 180 grader i en forvarmet ovn i cirka 9 minutter. De skal være lyse i farven, kun let faste i kanten, og bløde i midten. Bag kun 6-8 cookies på hver bageplade, så de ikke sætter sig sammen. De færdige cookies sættes til at køle af på en bagerist.
Kan med fordel spises med en lækker is imellem, som på sidste billede, med cookiedough is imellem 2 cookies

søndag den 28. februar 2016

Bananpandekager med jordbærsauce





Ingredienser:


Pandekager (10 stk):
1 moden banan
1 æg
½ dl A38
2 dl mælk
1 spsk flydende margarine
1 knsp salt
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver


Jordbærsauce:
100 gram frosne jordbær
1 1/2 dl A38
Korn fra 1 vanillestang
5 tsk rørsukker


Fremgangsmåde:
Mos bananen og pisk den sammen med ægget i en skål. Tilsæt A38 og mælk og pisk igen. Resten af ingredienserne tilsættes (margarine, salt, hvedemel og bagepulver) og dejen piskes færdig. Pandekagerne steges på panden i margarine.
Frosne jordbær blendes i en blender med A38. Vanillekorn blandes med rørsukkeret, og blendes med.

fredag den 19. februar 2016

Muffins med chokolade, banan og kokos





Ingredienser (til 12 stk):

2 bananer
3 æg
1 dl stærk kaffe (1dl vand, 3 tsk Nescafe)
1 spsk flydende margarine
30 gram kakao
75 gram kokosmel
2 tsk vanillesukker
1 tsk rørsukker
1 tsk bagepulver
50 gram 70 % chokolade


Fremgangsmåde:

Mos bananerne og pisk dem sammen med æggene. Tilsæt den lidt afkølede kaffe og den flydende margarine og pisk igen. Hak chokoladen fint og tilsæt de resterende ingredienser (kakao, kokosmel, vanillesukker, rørsukker, bagepulver og chokolade). Dejen røres godt sammen.
Fordel dejen i 12 muffinforme (gerne sat i metalform, så de holder faconen), og bag dem i cirka 15 minutter ved 200 grader.

søndag den 7. februar 2016

Selleribøffer





Ingredienser (til 8 bøffer):

250 gram knoldselleri
2 gulerødder
1 løg
50 gram basmatiris (koges med salt, peber og paprika)
2 fed hvidløg
Cayennepeber
Paprika
Salt
Peber
2 æg
2 spsk. hvedemel


Fremgangsmåde:

Riv knoldselleri og gulerod på et rivejern og hak løget. Bland grøntsagerne sammen med de kogte basmatiris og pres hvidløgene i blandingen. Smag til med cayennepeber, paprika, salt og peber. Tilsæt til sidst æggene og hvedemel og rør farsen jævn.
Steg 8 bøffer på en varm pande med olivenolie.
Lækkert alternativ til kød - prøv dem f.eks. i en burger med disse lækre spinatboller

mandag den 5. oktober 2015

Pastaret med squash og gulerod




Ingredienser (til fad ca. 15x20 cm):

100 gram penne
1 løg
1 squash
1 gulerod
2 æg
1½ dl mælk
Salt
Peber
Hvidløgspulver
Paprika
75 gram revet ost


Fremgangsmåde:
Kog pastaen, og hæld vandet fra.
Hak løget, riv guleroden og skær squashen i stave. Svits løg med krydderier (salt, peber, hvidløg, paprika) og tilsæt gulerod og squash og svits med.
Fordel halvdelen af pastaen i et lille ovnfast fad (ca. 15x20 cm) og fordel løg, gulerod og squash over. Fordel resten af pastaen herover. Pisk æg med mælk, salt og peber og hæld massen over pastaretten. Fordel til sidst osten og retten stilles i oven i 30 minutter ved 200 grader.

lørdag den 3. oktober 2015

Gammeldags æblekage



Ingredienser (til 2 store portioner):

500 gram skrællede og udskårne æbler (i små tern)
½ dl vand
3 tsk vanillesukker
80 gram æblekagerasp
1 dl piskefløde


Fremgangsmåde:
Æblerne koges under låg ved svag varme med vand og vanillesukker. Når æblerne er kogt ud moses de groft til æblemos (kan også blendes hvis en mere fin konsistens ønskes). Æblemosen stilles på køl, og desserten laves først færdig når mosen er helt afkølet, og kan med fordel laves dagen før den skal bruges.
I 2 glas fordeles æblemosen og æblekageraspen i lag. Glassene stilles på køl, og må gerne stå i mindst 5 timer, så æblekageraspen bliver blødgjort.
Piskefløden piskes til flødeskum og fordeles over æblekagen kort før servering.