mandag den 13. juni 2016

Lagkagebunde




Ingredienser (3 stk.):
3 æg
150 gram sukker
150 gram hvedemel
½ tsk. vanillesukker
½ tsk. bagepulver


Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes sammen til en luftig masse med en el-pisker. Hvedemel, vanillesukker og bagepulver røres i dejen.
Dejen deles i 3 (á cirka 150 gram), og fordeles enten i springforme (Ø 20 cm) beklædt med bagepapir i bunden, eller smøres ud på bagepapir hvor der er tegnet cirkler på 20 cm i diameter.
Lagkagebundene bages i en forvarmet ovn på 240 grader i 5 minutter.

tirsdag den 3. maj 2016

Rugbrødsboller med chokolade, rosiner og kerner




Ingredienser (til 10 stk.): 

12,5 gram gær (1/4 pakke)
1,5 dl lunkent vand
1 dl A38
1 tsk. salt
100 gram Finax rugkerner (klar til brug)
50 gram havregryn
50 gram hørfrø
50 gram solsikkekerner
50 gram græskarkerner
125 gram rugmel
50 gram rosiner
100 gram Ritter Sport (Whole Dark Hazelnut)


Fremgangsmåde:

Gæren røres ud i det lunkne vand, og A38 og salt tilsættes. Resten af ingredienserne røres i dejen (undtagen rosiner og chokolade). Chokoladen hakkes groft. Med hånden røres chokoladen og rosinerne i så de er jævnt fordelt i dejen.
Form 10 flade boller (á ca. 80 gram) og rul dem evt. i havregryn eller solsikkekerner.
Bollerne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, og stilles til hævning med et viskestykke over i 2 timer.
Bages ved 180 grader i 35 minutter.

mandag den 11. april 2016

Grove hvedeboller med gulerod og solsikkekerner





Ingredienser (til 15 boller):
25 gram gær
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 dl A38
1 spsk olivenolie
100 gram hvedekerner (koges møre i 1 ½ dl vand)
4 små gulerødder (rives)
1 dl havregryn
2 dl grahamsmel
½ dl hvedeklid
2 dl solsikkekerner (heraf ½ dl til drys)
Hvedemel (ca 500-600 gram)


Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i det lunkne vand og tilsæt salt. Rør A38, olivenolie i og de let afkølede hvedekerner i dejen. Tilsæt revne gulerødder, havregryn, grahamsmel, hvedeklid og solsikkekernerne og rør godt så alle ingredienser er blandet. Tilsæt nu hvedemelet lidt ad gangen, og fortsæt indtil konsistensen er til at ælte, men stadig let klistret. Ælt dejen igennem.
Lad dejen hæve i skålen med et vistestykke over i mindst ½ time.
Form 15 boller og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir. Pensl bollerne med vand og drys med solsikkekerner inden de bliver sat til at hæve. Læg vistestykke over bollerne, og lad dem hæve 1 times tid.
Bollerne bages ved 200 grader i cirka 20 minutter til de lyder hule når man banker dem i bunden.

lørdag den 12. marts 2016

M&M's cookies med sprød kant og blød midte




 

Ingredienser (til 25 stk):

160 gram smør (stuetemperatur)
100 gram sukker
100 gram brun farin
1 stort æg eller 2 små æg
Kornene fra 1 vanillestang (blandet med 1 tsk. sukker)
2 tsk. majsmel/majsstivelse
1 tsk. natron
250 gram hvedemel
200 gram M&M's (+ evt. 40 gram til at pynte med)


Fremgangsmåde:

Bland smør, sukker, brun farin, æg og vanille i en røremaskine på middel hastighed i 5 minutter. Bland majsmel, natron og hvedemel sammen, og tilsæt det i røremaskinen, der kun lige kort skal røre dejen sammen. Rør M&M's i med en ske.
Form 25 små cookies, der trykkes let flade, og placeres på en tallerken eller et fad, der kan komme i køleskabet. De kan evt. nemmere formes med en varm teske (varmet under varmt vand). Tilføj evt. et par ekstra M&M's til pynt på hver cookie. Tildæk med film og lad kagerne stå på køl natten over.
Kagerne kommes direkte fra køleskabet på en bageplade med bagepapir,  og bages ved 180 grader i en forvarmet ovn i cirka 9 minutter. De skal være lyse i farven, kun let faste i kanten, og bløde i midten. Bag kun 6-8 cookies på hver bageplade, så de ikke sætter sig sammen. De færdige cookies sættes til at køle af på en bagerist.
Kan med fordel spises med en lækker is imellem, som på sidste billede, med cookiedough is imellem 2 cookies

søndag den 28. februar 2016

Bananpandekager med jordbærsauce





Ingredienser:


Pandekager (10 stk):
1 moden banan
1 æg
½ dl A38
2 dl mælk
1 spsk flydende margarine
1 knsp salt
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver


Jordbærsauce:
100 gram frosne jordbær
1 1/2 dl A38
Korn fra 1 vanillestang
5 tsk rørsukker


Fremgangsmåde:
Mos bananen og pisk den sammen med ægget i en skål. Tilsæt A38 og mælk og pisk igen. Resten af ingredienserne tilsættes (margarine, salt, hvedemel og bagepulver) og dejen piskes færdig. Pandekagerne steges på panden i margarine.
Frosne jordbær blendes i en blender med A38. Vanillekorn blandes med rørsukkeret, og blendes med.

fredag den 19. februar 2016

Muffins med chokolade, banan og kokos





Ingredienser (til 12 stk):

2 bananer
3 æg
1 dl stærk kaffe (1dl vand, 3 tsk Nescafe)
1 spsk flydende margarine
30 gram kakao
75 gram kokosmel
2 tsk vanillesukker
1 tsk rørsukker
1 tsk bagepulver
50 gram 70 % chokolade


Fremgangsmåde:

Mos bananerne og pisk dem sammen med æggene. Tilsæt den lidt afkølede kaffe og den flydende margarine og pisk igen. Hak chokoladen fint og tilsæt de resterende ingredienser (kakao, kokosmel, vanillesukker, rørsukker, bagepulver og chokolade). Dejen røres godt sammen.
Fordel dejen i 12 muffinforme (gerne sat i metalform, så de holder faconen), og bag dem i cirka 15 minutter ved 200 grader.

søndag den 7. februar 2016

Selleribøffer





Ingredienser (til 8 bøffer):

250 gram knoldselleri
2 gulerødder
1 løg
50 gram basmatiris (koges med salt, peber og paprika)
2 fed hvidløg
Cayennepeber
Paprika
Salt
Peber
2 æg
2 spsk. hvedemel


Fremgangsmåde:

Riv knoldselleri og gulerod på et rivejern og hak løget. Bland grøntsagerne sammen med de kogte basmatiris og pres hvidløgene i blandingen. Smag til med cayennepeber, paprika, salt og peber. Tilsæt til sidst æggene og hvedemel og rør farsen jævn.
Steg 8 bøffer på en varm pande med olivenolie.
Lækkert alternativ til kød - prøv dem f.eks. i en burger med disse lækre spinatboller