søndag den 17. november 2013
Banan- og blåbærmuffins med karamelsauce
Ingredienser (til ca 20 stk):
3 æg
175 gram sukker
125 gram smeltet smør
3 mosede bananer
250 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 gram frosne blåbær
Karamelsauce:
50 gram brun farin
40 gram smør
1 1/4 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker sammen, og tilsæt herefter det smeltede smør. Kom de mosede bananer i dejen. Bland mel, bagepulver og blåbær sammen i en anden skål og vend det til dejen.
Hæld dejen i muffinforme og bag kagerne i ca 15 minutter ved 200 grader.
Kog brun farin, smør og fløde i en gryde under omrøring.
Hæld karamelsaucen over de færdigbagte muffins lige inden servering.
søndag den 27. oktober 2013
Ricottatærte med chokoladebund og orangefyld
Ingredienser (til tærtefad ø 24 cm):
Chokoladebund:
160 gram mel
20 gram kakao
1 knsp. salt
60 gram flormelis
110 gram koldt usaltet smør
Ricottafyld:
250 gram ricottaost
40 gram flormelis
den revne skal af 1 økologisk appelsin
1 tsk orangelikør (Grand Marnier eller Cointreau)
1 helt æg
1 æggeblomme
100 gram grofthakket mørk chokolade
30 gram mandelsplitter
Fremgangsmåde:
Bland mel, kakao, salt og flormelis i en foodprocessor eller i en røremaskine. Tilsæt det kolde smør, der er skåret i små terninger, og kør i en hurtig hastighed til dejen samler sig. Det er nødvendigt med en maskine (foodprocessor eller røremaskine) til at samle dejen, da den er meget svær at arbejde med og den smuldrer.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og afkøl den i køleskab i 20 minutter.
Udrul dejen på et stykke bagepapir drysset med mel. Vend bagepapiret over tærteformen og pres dejen ned i formen. Dejen er meget svær at arbejde med, så den vil højst sandsynligt sprække, så dæk eventuelle huller med resterende dej. Afkøl tærtefadet med chokoladebunden mens fyldet laves.
Pisk ricottaen cremet med en ske og si herefter flormelisen i, og rør igen. Tilsæt appelsinskal og likør og bland massen grundigt. Bland æg og æggeblomme i fyldet og rør chokoladen i. Fyldet hældes i den afkølede tærtebund og den drysses med mandelsplitter.
Bag ricottatærten i en 180 grader varm ovn i cirka 25 minutter til fyldet er fast.
Lad tærten afkøle inden den serveres.
onsdag den 16. oktober 2013
Pecan-fudge-pie
Ingredienser (til tærtefad Ø ca 25 cm):
Mørdej:
170 gram hvedemel
90 gram koldt usaltet smør
1 knsp salt
3 spsk koldt vand
Fyld:
115 gram usaltet smør (smeltet)
2 æg
130 gram rørsukker (eller alm. hvidt sukker)
45 gram brun farin
1 tsk vanilleessens
35 gram mel
1 knsp salt
30 gram kakao
150 gram halve pecannødder
Fremgangsmåde:
Pisk mel, smør og salt sammen med en el-pisker eller en foodprocessor til blandingen er som krummer. Tilsæt vandet så dejen bliver lidt mere sammenhængende, og ælt dejen let til den hænger sammen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den køle af i 20 minutter i køleskabet.
Udrul dejen på et melet bord og pres dejen i formen. Stil formen på køl i 20 minutter, mens fyldet laves.
Pisk æg, rørsukker, brun farin og vanilleessens sammen i en røremaskine eller med en el-pisker til en luftig masse. Tilsæt det smeltede smør og pisk igen. Bland i en anden skål mel, kakao og salt sammen og vend det i massen. Vend til sidst nødderne i, og hæld fyldet i den afkølede tærtebund.
Bag tærten i en 180 grader forvarmet ovn i 25-30 minutter.
Grove pandekager med blåbær
Ingredienser:
1 meget moden banan
4 tørrede dadler
1 dl kærnemælk
2 dl mælk
1 æg
1 knsp salt
½ vanillestang (blandet med ½ tsk sukker)
1 spsk smeltet smør
1 dl rugmel
½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
50 gram valnøddekerner
Deudover:
Olie eller smør til stegning
Masser af friske blåbær
Fremgangsmåde:
Mos bananen med en gaffel og hak dadlerne meget fint. Pisk banan, dadler, kærnemælk, mælk, æg, salt, vanillekorn og smeltet smør sammen. Bland i en anden skål rugmel, hvedemel og bagepulver sammen, og pisk det med i den våde masse. Hak valnødderne fint og bland med i dejen.
Steg små pandekager i lidt olie eller smør på en pande. Server pandekagerne lune med en masse friske blåbær.
fredag den 4. oktober 2013
Karamelcupcakes med hvid chokolade og valnødder
Ingredienser (til ca. 15 stk):
125 gram smør (stuetemperatur)
175 gram sukker
2 æg
1 dl mælk
275 gram hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1 vanillestang (blandes med 2 tsk. sukker)
100 gram valnøddekerner
150 gram hvid chokolade
Frosting:
150 gram dulce de leche (til denne opskrift skal karamellen koge i 3 timer)
3 dl fløde
Pynt:
Ca. 4 fudge flødekarameller (60 gram)
Fremgangsmåde:
Det bløde smør blandes sammen med sukkeret i en røremaskine eller med en el-pisker. Herefter tilsættes et æg ad gangen. Til sidst tilsættes mælken.
I en anden skål blandes mel, vanillestang (blandet med sukker) og bagepulver. Hak valnødderne og den hvide chokolade groft og tilsæt det til melblandingen.
Bland den våde og den tørre blanding med en røreske, og læg dejen i forme (helst høje forme til cupcakes og ikke muffinforme). Formene skal helst stå i en metalform, så kagerne ikke flyder ud, men holder den høje facon.
Bag kagerne midt i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.
Til frostingen skal bruges 100 gram dulce de leche, som helst skal laves dagen før, da det skal køles af.
Pisk fløden til flødeskum og bland det med karamellen.
Hæld frostingen i en sprøjtepose og sprøjt den på kagerne. For at få en mørk karamelstribe ud når der sprøjtes, kan man lægge en stribe af den rene uopblandede ducle de leche langst sprøjteposens kant.
Skær vanillefudgen i små tern og drys dem ud over kagerne.
torsdag den 12. september 2013
Havregrynscookies med hvid chokolade, tranebær og nødder
Ingredienser (til ca 60 stk):
200 gram blødt smør
125 gram sukker
100 gram brun farin
1 æg
100 gram havregryn
100 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
100 gram tranebær
150 gram Ritter Sport "White Whole Hazelnuts"
50 gram mandler
Fremgangsmåde:
Bland smørret sammen med rørsukker og brun farin og tilsæt herefter ægget. Bland havregryn, mel, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen. Hak mandlerne og chokoladen groft og bland det i dejen sammen med tranebærene.
Sæt klatter af dejen på en bageplade, beklædt med bagepapir, med god afstand - ca. 10 cookies på en bageplade. 1 teskefuld dej vil flyde ud og svare til en mindre cookie - de flyder mere ud end man skulle tro, men prøv dig frem.
Bag kagerne ved 175 grader i ca. 7-8 minutter. Tiden kan veksle en del fra kagernes størrelse, men man kan se når de er færdige. De bliver let gyldne i kanterne, men de er stadig bløde. Lad dem afkøle på en rist når de kommer ud af ovnen, så dampen kan forlade kagerne.
tirsdag den 13. august 2013
Gærstang med rabarber
Ingredienser (til 1 stang på 50 cm):
Dej:
1 dl kold sødmælk
25 gram gær
1 æg
225 gram hvedemel
8 gram sukker
3 gram salt
50 gram blødt smør
Fyld:
150 gram rabarber
3 spsk. sukker
1 tsk. vanillesukker
50 gram marcipan
50 gram sukker
50 gram blødt smør
Derudover:
1 sammenpisket æg
Perlesukker
Hakkede mandler (ca. 25 gram)
Fremgangsmåde:
Dej:
Rør gæren ud i sødmælken, tilsæt ægget og pisk væsken let sammen. Tilsæt hvedemel, sukker, salt og blødt smør og ælt dejen sammen på en røremaskine eller et meldrysset bord. Dejen æltes sammen til den er glat og smidig. Sæt dejen tildækket i køleskabet i 1 time.
Fyld:
Skær rabarberne i små stykker og bland stykkerne i et ovnfast fad med sukker og vanillesukker. Bag rabarberne til de er møre ved 180 grader i ca. 20 minutter. Lad rabarberne afkøle og afdryppe i en si.
Rør marcipan og sukker sammen i en skål. (Kan evt. gøres ved at "hakke" med siden af en gaffel eller ske). Rør herefter det bløde smør i remoncen, men rør kun lige til remoncen har samlet sig.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til et langt stykke, der er ca. 50 cm langt, 18 cm bredt og ½-1 cm tykt. Fordej remoncen i en bred stribe ned langs dejen. Fordel de afdryppede rabarberstykker langs remoncen. Luk stangen ved at folde den ene dejsideind over midten og derefter den anden side. Løft forsigtigt stangen hen på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl den med det sammenpiskede æg. Drys med perlesukker og hakkede mandler. Lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
Bag rabarberstangen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Abonner på:
Opslag (Atom)