søndag den 18. november 2012

Appelsin og marcipan kage

 





Ingredienser:

Kage:
200 gram blødt smør
200 gram sukker
100 gram marcipan
4 æg
50 gram hvedemel
100 gram mandelmel
100 gram majsmel
½ tsk. natron
Saft fra 1 appensin
Skal fra 1-2 økologiske appelsiner

Glasur:
250 gram flormelis
4 spsk. appelsinsaft
1 spsk. citronsaft
Lidt varmt vand (kun meget lidt ad gangen!)
Evt. lidt kakao hvis der skal laves mønster med brun glasur.


Fremgangsmåde:

Pisk smør, sukker og marcipan sammen i en skål med el-pisker. Tilsæt et æg ad gangen og pisk efter hvert æg. Vend sigtet hvedemel i dejen og derefter mandelmel, mejsmel, natron appelsinsaft og appelsinskal. Vend dejen til den er ensartet og hæld dejen i en beklædt springform på ca 22 cm (klip evt. et rundt stykke bagepapir til bunden og en lang strimmel til kanten).
Bag kagen i ovnen i 35-40 minutter ved 200 grader. Hold godt øje når der er gået 35 minutter. Det går pludselig stærkt og den har højst sandsynligt fået for meget hvis den får 40 minutter.

Når kagen er afkølet bland flormelis, appelsin- og citronsaft til en syrlig glasur. Put herefter en lille smule varmt vand i ad gangen til den føles færdig i konsistensen. Hæld glasuren over kagen.
Hvis der ønskes et mønster som på billedet skal der også laves en brun glasur. Dette gøres ved at hælde lidt kakao i. Hæld derefter glasuren i en pose hvor der klippes et lille hul, og lav nogle ringe af glasur på kagen. Dette gøres mens den hvide glasur endnu ikke er stivnet. Tag en skarp kniv og kør den fra midten af kagen og ud, og på den måde skabes mønsteret.