tirsdag den 3. maj 2016

Rugbrødsboller med chokolade, rosiner og kerner




Ingredienser (til 10 stk.): 

12,5 gram gær (1/4 pakke)
1,5 dl lunkent vand
1 dl A38
1 tsk. salt
100 gram Finax rugkerner (klar til brug)
50 gram havregryn
50 gram hørfrø
50 gram solsikkekerner
50 gram græskarkerner
125 gram rugmel
50 gram rosiner
100 gram Ritter Sport (Whole Dark Hazelnut)


Fremgangsmåde:

Gæren røres ud i det lunkne vand, og A38 og salt tilsættes. Resten af ingredienserne røres i dejen (undtagen rosiner og chokolade). Chokoladen hakkes groft. Med hånden røres chokoladen og rosinerne i så de er jævnt fordelt i dejen.
Form 10 flade boller (á ca. 80 gram) og rul dem evt. i havregryn eller solsikkekerner.
Bollerne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, og stilles til hævning med et viskestykke over i 2 timer.
Bages ved 180 grader i 35 minutter.