onsdag den 20. februar 2013

Hvede- og speltbrød i hævekurv






Ingredienser (til 1 stk):

Første del:
5 gram gær
4 dl lunkent vand
3 dl. hvedemel

Anden del:
4 dl. koldt vand
1 spsk. salt
300 gram groft speltmel
200 gram fint durumhvedemel
ca. 300 gram hvedemel

Tredej del:
Hævekurv
Hvedemel til hævekurv


Fremgangsmåde:

Første del:
Rør gær, vand og hvedemel sammen i en skål og dæk den til med film. Prik små huller i filmen så dejen kan ånde. Stil skålen på køkkenbordet i ca 10 timer. (Jeg satte dejen på køkkenbordet omkring klokken 9 og begyndte på anden del klokken 19 samme dag). 

Anden del:
Rør vand, salt, groft speltmel, fint durumhvedemel og hvedemel sammen med dejen fra tidligere. Gem evt. lidt af hvedemelet, da dejen ikke må blive tør. Måske er lidt under 300 gram hvedemel tilstrækkeligt. Prøv dig frem. 
Dæk skålen til med film, og sæt den i køleskabet til næste dag - ca. 12 timer. 

Tredje del:
Gør en hævekurv klar ved at fordele godt med hvedemel i kurven.
Tag forsigtigt dejen op af skålen og læg den på et meldrysset bord. Form forsigtigt dejen rund, men pas på med ikke at mase dejen.
Læg brødet i hævekurven og mas det let ned i kurven for at mønsteret sætter sig i brødet. Lad brødet hæve i hævekurven på køkkenbordet i 2-3 timer med et viskestykker over.
Vend forsigtigt brødet i hævekurven om på en bageplade med bagepapir og bag brødet i ovnen på 200 grader i ca. 45 minutter. Lad brødet køle af på en rist, så det kan afgive varmen i bunden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar