torsdag den 18. juli 2013

Surdej

Ingredienser:

9 dl vand
150 gram hvedemel
75 gram grahamsmel
75 gram rugmel


Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen. Hæld dejen i en skål (eller andet) og dæk skålen til, så dejen stadig kan ånde. Dæk den f.eks. med husholdningsfilm, der er prikket huller i. Opbevar surdejen ved stuetemperatur og pisk dejen 1 gang om dagen. Efter cirka 10 dage er surdejen klar til brug. Når surdejen er færdig vil den dufte som en kraftig øl.
Når surdejen er færdig efter de cirka 10 dage skal dejen røres 1 gang dagligt. Dejen skal røres i bund for at bundfaldet blandes godt med resten af dejen. Bundfaldet vil rådne hvis det ikke blandes med væsken.

Hver gang der bruges af surdejen skal den opfriskes med den samme mængde mel og vand som du har taget dej. 1 dl surdej = 0,75 dl vand, 12 gram hvedemel, 6 gram grahamsmel og 6 gram rugmel.
Surdejen kan stå i en uge på køkkenbordet uden at der bliver brugt af den. Skal du på ferie, så du ikke dagligt kan røre i surdejen, skal den på køl. Når du kommer hjem skal halvdelen af surdejen smides ud og resten skal opfriskes med frisk vand og mel. Så vil surdejen igen være klar til brug efter 2 dage på køkkenbordet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar