onsdag den 16. oktober 2013

Pecan-fudge-pie




Ingredienser (til tærtefad Ø ca 25 cm):

Mørdej:
170 gram hvedemel
90 gram koldt usaltet smør
1 knsp salt
3 spsk koldt vand

Fyld:
115 gram usaltet smør (smeltet)
2 æg
130 gram rørsukker (eller alm. hvidt sukker)
45 gram brun farin
1 tsk vanilleessens
35 gram mel
1 knsp salt
30 gram kakao
150 gram halve pecannødder


Fremgangsmåde:
Pisk mel, smør og salt sammen med en el-pisker eller en foodprocessor til blandingen er som krummer. Tilsæt vandet så dejen bliver lidt mere sammenhængende, og ælt dejen let til den hænger sammen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den køle af i 20 minutter i køleskabet.
Udrul dejen på et melet bord og pres dejen i formen. Stil formen på køl i 20 minutter, mens fyldet laves.
Pisk æg, rørsukker, brun farin og vanilleessens sammen i en røremaskine eller med en el-pisker til en luftig masse. Tilsæt det smeltede smør og pisk igen. Bland i en anden skål mel, kakao og salt sammen og vend det i massen. Vend til sidst nødderne i, og hæld fyldet i den afkølede tærtebund.
Bag tærten i en 180 grader forvarmet ovn i 25-30 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar