fredag den 19. oktober 2012

Fladbrød med nigellafrø


 


Ingredienser:

2 dl. vand
Ca. 1 tsk. salt
2 spsk. græsk yoghurt
2 dl. grahamsmel
Ca. 4 dl. hvedemel
Nigellafrø


Fremgangsmåde:

Bland vand, salt og græsk yoghurt i en skål. Tilsæt grahamsmel og hvedemel - hæld ikke al hvedemelen i med det samme, men føl dig frem for hvornår dejen ikke har brug for mere. De 4 dl. er kun vejledende og mængden kan variere. Dejen skal ikke være tør, men må godt være en smule klæ. Ælt herefter dejen og tildæk den bagefter med film og sæt den i køleskabet i mindst ½ time.
Tag en passende lille mængde dej og flad brødene ud til små og tynde brød på ca. ½ cm i tykkelsen. Drys brødene med nigellafrø på den ene side. Ha' en helt varm stegepande klar uden olie eller lignende. Læg brødene på den varme pande med nigellafrøene nedad, og lad det bage i 2-3 minutter på hver side.

Brødene smager ikke fantastisk i sig selv, men de smager super lækkert til en krydret kødret, hvor brødene kan dyppes i. F.eks. er de gode til chili con carne (denne opskrift kan findes i et af de andre indlæg)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar