torsdag den 18. oktober 2012

Langtidshævet hvedebrød








Ingredienser:

Første del:
5 gram gær
4 dl lunkent vand
3 dl. hvedemel

Anden del:
4 dl. koldt vand
1 spsk. salt
200 gram groft speltmel
300 gram fint durumhvedemel
ca. 300 gram hvedemel

Tredej del:
Hvedemel til at drysse med


Fremgangsmåde:

Første del:
Rør gær, vand og hvedemel sammen i en skål og dæk den til med film. Prik små huller i filmen så dejen kan ånde. Stil skålen på køkkenbordet i ca 10 timer. (Jeg satte dejen på køkkenbordet omkring klokken 9 og begyndte på anden del klokken 19 samme dag).

Anden del:
Rør vand, salt, groft speltmel, fint durumhvedemel og hvedemel sammen med dejen fra tidligere. Gem evt. lidt af hvedemelet, da dejen ikke må blive tør. Så måske er lidt under 300 gram hvedemel tilstrækkeligt.
Dæk skålen til med film, og sæt den i køleskabet til næste dag - ca. 12 timer.

Tredje del:
Ælt dejen godt igennem - helst ikke under 15 minutter. Hvis dejen er alt for klæ, så put evt. lidt mere hvedemel i. Men husk: Kun lidt ad gangen, for pludselig bliver dejen tør.
Form to runde brød og lad dem efterhæve i mindst 20 minutter på en bageplade. Snit i brødene med en skarp kniv og drys med lidt hvedemel.
Bag brødene på nederste rille i ovnen på 200 grader i ca. 45 minutter. Lad brødene køle af på en rist, så de kan afgive varmen i bunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar